Tekst

KAMMA

KAAE

Jeg undersøger i mine malerier kraft- og energi-udladninger i definerede eller udefinerede rum. Rummene og objekterne deri kan således fremstå som en abstrakt relation, men også som genkendelige former.

Formerne er geologiske flader, lagdelinger eller brud, der blandes med arkitektoniske eller ingeniørlignenede fragmenter.

Spændingsfeltet mellem de stramme konkrete felter og objekter overfor udefinerede løse flader synes jeg er interessant at udforske - i en lad os kalde det abstrakt konstruktivisme.

2016, Kamma Kaae

 

 

Politiken, 6. marts 2015

Anmeldelse af Trine Ross

 

STRUCTURE IN TRANSFORMATION

Galleri North, marts 2015

v. Bierte Hee, Kamma Kaae og Gitte Mørk, gruppeudstilling

Uddrag:

Der er mange måder at arbejde med mønstre, forandring og transformation. Tre fine eksempler kan man måneden ud opleve i Galleri North, der bliver indtaget af Bierte Hee, Kamma Kaae og Gitte Mørk.

Hee har fundet sit eget udtryk, hvor rene abstraktioner ses i selskab med stiliserede blade - og ikke mindst områder fyldt med små bitte prikker.

Så går det noget voldsommere for sig hos Kaae, der ser ud til at hente sine motiver midt i en jordskælvszone, hvor kæmpe glasruder, stålkonstruktioner og hele liv kan splintres på splitsekunder. Som kontrast til alt dette kaos finder man Kaaes farveholdning, der er helt igennem nordisk, kølig og velovervejet.

Sidste tredjedel af trioen er Gitte Mørk, og også hun har fundet et spændende og anderledes motiv, nemlig mønstret stof lagt i folder..

"At skabes - Ar være - At froandres"

Udstilling på Fyrgården, 6. aug-4.sept 2016

 

Uddrag af indbydelse:

Udstillingen titel refererer til skabelsen af forandringer/transformationer i ydre og indre rum. Skabelsen af scenarier ved større eller mindre energiudladninger, der resulterer i nedbrydning, forvitring og opbygning og genskabelse. Her tænker jeg både på ændringer fra det ene moment til det andet. Men absolut også over tid - måske millioner af år.